Bedstemor til fhv. stofmisbruger
Sandy W.
Mit barnebarn var et glad og ubekymret barn. Hun var fuld af liv og meget populær. Vi begyndte at bemærke en ændring, og hun var ligesom altid træt. Hun havde ikke lyst til at være med til det, familien foretog sig, men det vel typisk for en teenager. Men jeg forstod ikke trætheden og nævnte det endda for hendes mor: ”Hvorfor er barnet så træt? Jeg er en gammel dame, og jeg ikke så træt.” Jeg kunne simpelthen ikke forstå det.
Hun begyndte på heroin. På et tidspunkt opdagede hendes mor det. Hun tog hende til lægen, og lægen ordinerede noget til at hjælpe hende med at komme igennem det – overvinde heroinen. Og en morgen – faktisk var det allerede den næsten morgen. Hun troede, at medicinen ville virke bedre, hvis hun sprøjtede den i stedet for at tage pillerne, som hun skulle. Og det slog hende næsten ihjel.
Jeg kom med det samme. Og vi var på telefonen og computeren hele dagen for at prøve at finde et sted, der ville hjælpe hende. Et af de steder, vi ringede til, var Narconon.
Og det var begyndelsen til en helt utrolig succeshistorie.
Mit barnebarn blev en helt anden person, end hun var, da hun ankom til Narconon. Og hun følte bare, at hun ville hjælpe alle andre, du ved. Det gjorde enormt meget for hende.
Det er bare den rene lykke. Der er ikke nogen anden måde at sige det på. Jeg mener, man elsker sine børnebørn, men når de har været igennem sådan noget som dette og har nået bunden, og de så kan komme op igen … Hun er fantastisk. Hun er helt fantastisk.
