Gift med fhv. stofmisbruger
Danaria B.
Da jeg havde været gift med min mand i mindre end en uge, opdagede jeg, at han var på stoffer. Og det var et knusende slag for mig.
Måske var det noget, jeg simpelthen ikke ville vide. Man tager skyklapper på, fordi man gerne vil tro, at den, man skal leve livet med, ikke ville forråde en på den måde.
Og jeg sagde til ham, at jeg var meget vred, og at jeg ikke kunne forstå det. Jeg var virkelig rystet – ”Hvordan kunne det ske?” Han så på mig og han faldt på knæ og sagde: ”Går du fra mig?” Jeg ville næsten ikke tale til ham. Det var ham selv, der sagde, at han ville tage til Narconon.
Jeg tror ikke, jeg kunne have klaret det, hvis han ikke selv var klar til at foretage de ændringer, som han var nødt til.
Da han blev færdig med programmet, var det som nat og dag, når man sammenligner, hvor han har været, eller hvor han var, med, hvor han var dengang.
Den omhu og tanke han lagde ind i nogle af de ting, han sagde til mig, og nogle af de andre ting, han fortalte mig om, nogle af de ting, han bekendte til mig, forbløffede mig, for han havde ikke været ærlig før.
Det var forfriskende. Det var ligesom: ”Åh, det er ham, jeg giftede mig med.”
Jeg er Narconon dybt taknemmelig for alting – for støtten, for selve programmet og for min mands genvundne ansvarlighed.
Nu har vi to piger, en på 2½ og en på 1. Og min mand går nu på sygeplejeskole.
Jeg kan ikke beskrive, hvor meget tingene har ændret sig, og hvor anderledes og utroligt det er.
