Står nu familien nær

Narconon-færdiggørelse
Vitaly L.

Jeg kom til USA i 1991, lige efter kommunistpartiet kollapsede i Sovjetunionen. Det var svært for mig at falde til med de amerikanske børn – på grund af min udtale, mit tøj og mit udseende.

Det varede et par år, indtil jeg kom i gymnasiet og blev introduceret til stoffer og alkohol, og så følte jeg, at jeg passede ind.

Det fortsatte med hårdere og hårdere stoffer, og før jeg vidste af det, drak jeg hver dag og gik derefter videre til opiater, som opslugte hele mit liv.

For mig var Narconon-programmet en ny anskuelse af livet i et helt nyt perspektiv, et positivt livssyn på alt omkring mig.

Jeg fik igen et godt forhold til mine venner og min familie. Især min familie, som det var gået mest ud over, da jeg tog stoffer. De var forbløffede, da jeg ringede og spurgte, hvad jeg kunne gøre for dem, for det havde jeg aldrig gjort før.

Det kunne ikke være bedre, vi er tættere nu, end før jeg tog stoffer.

Narconon er programmet, der virkede for mig. Det reddede mit liv, da jeg troede, at jeg havde mistet alt.