At vinde over alkoholen
Narconon-færdiggørelse
Jessica P.
Da jeg voksede op, tog jeg altid noget; det kunne være Wellbutrin, Paxil, Zoloft eller Lexapro, hvad som helst, der var noget helt galt med mig. Da jeg blev voksen, var jeg bare ligeglad, hvis nogen sagde, at der var noget galt med mig. Alkohol var det eneste, der kunne bedøve det hele.
Hvis jeg var nervøs, gik det væk. Hvis jeg var deprimeret, gik det væk. Hvis jeg var glad, var det kun socialt. Jeg kunne være glad sammen med andre. Men om aftenen, når jeg var alene, blev jeg trist, og så begyndte jeg at drikke. Når jeg kedede mig, kunne jeg altid finde en grund til at drikke. Jeg kom ikke nogen vegne. Jeg var ligeglad med, hvem det gik ud over, især når det var mig selv.
På Narconon-programmet lærte jeg hele tiden noget om mig selv. Til sidst begyndte jeg at komme ud af det – andre fik mig til at grine, og så faldt jeg til.
Narconon gav mig livet tilbage. Det gav mig min sjæl. Jeg fik mit smil tilbage. Det gjorde mig sund og rask. Det gav mig glæde og alle de ting, som livet drejer sig om. Det drejer sig om en balance: ens familie, ens forbindelser, at skabe minder, at gå ud og gøre ting og opnå noget.
Og det har givet mig så meget, at jeg ikke kan sige, hvor ville jeg være i dag, hvis jeg ikke var kommet her. Så tak, Narconon.
