”Ved nu, hvem jeg er”
Narconon-færdiggørelse
Jacob C.
Jeg havde 4 eller 5 deltidsjobs, og jeg prøvede at holde det hele gående og tjene nok til at forsørge mig selv og føre den livsstil med stoffer, som jeg var kommet ind i. Min mor døde af kræft, og min bedste ven omkom i en bilulykke. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle klare mine tab.
Jeg begyndte at komme for sent på arbejde og dovne den af. De penge, som jeg havde sparet op til at købe ting til mit hus, gik alle sammen til stoffer. Før jeg vidste af det, kunne jeg ikke stoppe igen. Jeg prøvede at trappe ned. Jeg prøvede at holde op, men jeg blev bare syg – det føltes, som om jeg havde brækket ryggen og ville dø. Jeg kunne ikke holde op, og så snakkede jeg med min far og bad ham om hjælp.
Da vi hørte om Narconon, forstod jeg, at programmet var praktisk orienteret og ikke kun baseret på gruppeterapi; at jeg ville få redskaber til at opbygge min personlighed igen, så jeg ikke længere vil være utilstrækkelig på mine svage områder og ikke behøvede at træffe disse valg igen.
Personalet var hjælpsomt, og det gjaldt også mange af de studerende på programmet, som gik igennem de samme ting som mig. De hjalp mig med at komme ud af den skal, jeg havde levet i. Efter Saunatrinnet havde jeg det fantastisk, og jeg følte mig betydeligt yngre. Jeg følte mig ikke forgiftet eller omtåget. Jeg var fuld af energi. Jeg havde det godt med min krop. Jeg følte mig som mig selv.
Og det bedste, jeg fik ud af programmet, var at lære, hvem jeg var, så jeg ikke længere var nødt til at gemme mig. Jeg behøvede ikke at tage stoffer for at have det godt. Jeg behøvede ikke længere at tage stoffer for at passe ind i gruppen. Nu er jeg er mig selv, jeg lærte at være den, jeg er. Det er helt uvurderligt at lære, hvem man er, og have det godt med sig selv.
