Tegn og symptomer på brug af benzodiazepiner

Woman grabbing pills
Benzodiazepiner er vanedannende.

Ordet benzodiazepin henviser til en type eller kategori af lægemiddel, der typisk bruges som et angstdæmpende middel eller til at inducere søvn. De kan også bruges til at dæmpe panikanfald.

Den lange liste over disse lægemidler inkluderer nogle, der virker hurtigt, og nogle, der tager længere tid at træde i kraft, men som varer længere. De ordineres normalt i pilleform og kan bruges som en del af kirurgiske bedøvelsesprocedurer.

Ofte ordinerede lægemidler (sammen med deres bedre kendte varemærker) i denne kategori inkluderer:1

benzodiazepine-midazolam
Midazolam er det generiske navn for et almindeligt ordineret benzodiazepin der ofte bruges til anæstesi, sedation før operation samt alvorlig agitation.
Udlånt af DEA.gov

  • Estazolam, Prosom
  • Flunitrazepam, Rohypnol
  • Flurazepam, Dalmane
  • Loprazolam, Dormonoct
  • Midazolam, Hameln eller Accord
  • Nitrazepam, DAK
  • Temazepam, Euhypnos, Normison, Restoril, Temaze eller Somapam
  • Triazolam, Halcion
  • Alprazolam, Xanax eller Alprox
  • Chlordiazepoxid, Risolid eller Takeda
  • Clonazepam, Rivotril
  • Diazepam, Valium , Stesolid, Alternova, Apozepam, eller Hexalid
  • Ketazolam, Anseren
  • Oxazepam, Alternova, Oxapax, Alopam, Serax eller Oxabenz
  • Nordazepam, Stilny, Nordaz, Vegesan eller Mada

Bare de sidste par år er der tilføjet mange flere benzodiazepiner til listen over benzodiazepiner, der overvåges af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug – sytten mere siden 2014.2 Nogle af disse lægemidler er ikke-medicinske “designer benzodiazepiner”, hvilket betyder at de ikke blev udviklet eller produceret af farmaceutiske virksomheder.3 De er ulovlige stoffer.

Alle disse stoffer virker ved at undertrykke handlingerne i centralnervesystemet. Denne effekt gør en person mere afslappet og søvnig, hvorfor de virker som angstdæmpende stoffer. Nogle klassificeres som hypnotika, hvilket betyder, at de har en mere beroligende virkning. Benzos (som de ofte kaldes) bruges også til at forhindre anfald hos mennesker, der har epileptiske anfald eller som er igang med at trække sig tilbage fra alkoholafhængighed.

Når en person har for meget af dette lægemiddel i kroppen - hvilket kan ske, hvis de tager for meget, eller kroppen ikke kan nedbryde stoffet hurtigt nok - kan følgende symptomer forekomme: 1-4

  • Døsighed
  • Svimmelhed
  • Ustabil gang
  • Mental forvirring
  • Dårlig dømmekraft
  • Amnesi
  • Større risiko for at falde
  • Forringelse af kognitiv funktion
  • Manglende evne til at køre sikkert
  • Fjendtlighed
  • Aggressiv adfærd
  • Lavt blodtryk
  • Besvimelse

En ældre person eller en, hvis lever, lunger eller nyrer ikke fungerer ordentligt, er mere tilbøjelige til at lide af for høje niveauer af benzodiazepiner og derfor af disse bivirkninger.

Benzodiazepiner er vanedannende, når de anvendes over længere tid. Nogle fagfolk anbefaler at ordinere benzodiazepiner i ikke længere end to eller tre uger på grund af deres vanedannelse. En person, der har taget disse stoffer over en længere tid, eller er blevet afhængig af dem, mens de misbruger dem, vil sandsynligvis lide af følgende symptomer, når de prøver at holde op med at tage dem: 2

  • Øget angst
  • Uro
  • Forvirring
  • Angstanfald
  • Akut psykose

Benzodiazepinmisbrug

Desværre er benzodiazepiner populære blandt misbrugere. Brugere af benzodiazepiner anvender sjældent kun dette ene stof i sig selv. Det misbruges meget mere af personer der har et blandingsmisbrug (såkaldte ”polydrug users”). Disse personer bruger enten flere lægemidler ad gangen og kombinerer dem for at skabe en specifik effekt på sig selv, eller de kan bruge forskellige stoffer på forskellige tidspunkter. For eksempel kan de tage et opiat om aftenen og et stimulerende middel om morgenen.

De, der mest sandsynligt misbruger benzoer, er højrisiko opioidbrugere.2 Når de anvendes med enten opiater eller alkohol, øger benzoer risikoen for en dødelig overdosis. Det skyldes, at alle disse tre lægemiddelklasser undertrykker centralnervesystemets funktion. Når de misbruges sammen, kan deres kombinerede virkninger overvælde kroppen til det punkt, at den holder op med at trække vejret, eller hjertet holder op med at slå.

De fleste benzodiazepiner, der misbruges af misbrugere, stammer fra legitime farmaceutiske kilder. Nogle, især Xanax-piller, er forfalskede og kan indeholde enhver kombination af lægemidler, herunder fentanyl.5

Hvordan misbruges benzodiazepiner?

Pillerne sluges enten uden at være blevet ordineret eller i højere doser end beregnet. De knuses også til pulver, så de kan snuses op i næsen. De kan opløses, så de kan injiceres.

Når de kombineres med et opioid som heroin, hydrocodon eller oxycodon, øger benzoer de euforiske virkninger af disse stoffer. En person, der misbruger psykostimulerende midler som kokain eller amfetamin, kan tilføje en benzodiazepin for at reducere de barske virkninger af stimulanser.

Tragedien ved benzodiazepinmisbrug er det antal af kvæstelser og dødsfald, der forekommer, næsten altid i et blandingsmisbrug. I en undersøgelse foretaget af European Drug Emergencies Network blev 1.345 tilfælde, hvor heroinbrugere ankom til skadestuer for at få hjælp, analyseret.6 Af disse tilfælde anvendte 662 kun heroin, og 191 havde brugt heroin sammen med en eller flere benzodiazepiner. De, der havde brugt begge stoffer, var mere tilbøjelige til at lide af mere alvorlige åndedrætsbesvær og til at have brug for indlæggelse. De tre benzoer, der blev set oftest, var clonazepam, diazepam og alprazolam.

I Spanien blev data fra chauffører, der havde positive stoftests, analyseret for at bestemme, hvilke stoffer der oftest blev fundet.7 I disse 65.000 positive stoftests var 4,3% af disse tester positive på benzodiazepiner. Blandt alle testene var kokain og cannabis de mest almindelige stoffer, der blev opdaget. Positive benzodiazepin tester var mest almindelige blandt yngre bilister.

Benzodiazepinmisbrug i hele Europa

En simpel undersøgelse af stofbrugere vil aldrig resultere i helt nøjagtige oplysninger om, hvilke stoffer der bliver brugt, fordi misbrugernes svar sjældent er ærlige og komplette. Af den grund blev European Syringe Collection and Analysis Project Enterprise lanceret for at samle mere nøjagtige data.8 Dette projekt indsamlede brugte nåle, der blev brugt til ulovlig medicininjektion, og analyserede de rester, der var tilbage i sprøjten.

Byen med den højeste procentdel af benzodiazepiner i disse nåle var Lausanne på 23%. I Helsinki indeholdt 11% af nålene et benzodiazepin, ligesom et lille antal nåle i Glasgow.

I 2015 blev dataene fra 42.700 mennesker, der søgte hjælp hos narkotika-rehabiliteringsprogrammer for at komme ud af opioidafhængighed, undersøgt for at bestemme, hvor mange der også misbrugte benzodiazepiner.9 Af denne gruppe nævnte 12.000 mennesker benzodiazepiner som det sekundære lægemiddel, der var involveret i deres afhængighed.

Benzodiazepiner er muligvis ikke så kendte som heroin, kokain eller amfetamin, men de bidrager til afhængighed og ødelagte liv i hele Europa.

Kilder:


  1. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction, “Benzodiazepines drug profile” EMCDDA Article ↩︎ ↩︎

  2. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (2018), “PERSPECTIVES ON DRUGS The misuse of benzodiazepines among high-risk opioid users in Europe” EMCDDA Publication (PDF) ↩︎ ↩︎ ↩︎

  3. Jolanta B.Zawilska JakubWojcieszak, ScienceDirection.com (2015), “An expanding world of new psychoactive substances—designer benzodiazepines” ScienceDirect Article ↩︎

  4. United Nations Office on Drugs and Crime (2017), “Global Smart Update— Non-medical use of benzodiazepines: a growing threat to public health?” EMCDDA Publication: (PDF) ↩︎

  5. The Partnership for Safe Medicines (2020), “Counterfeit Medicines Are A Problem In The European Union—A Problem That Is Continuing To Grow” Article ↩︎

  6. Yamamoto T, Dargan PI, Dines A, Yates C, Heyerdahl F, Hovda KE, Giraudon I, Sedefov R, Wood DM, Euro-DEN Research Group—Europe PMC “Concurrent Use of Benzodiazepine by Heroin Users-What Are the Prevalence and the Risks Associated with This Pattern of Use?” EuropePMC Article ↩︎

  7. Francisco Herrera-Gómez, Mercedes García-Mingo & F. Javier Álvarez—BMC Part of Springer Nature(2020) “Benzodiazepines in the oral fluid of Spanish drivers” BMC Article ↩︎

  8. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (2019), “Drugs in syringes from six European cities Results from the ESCAPE project 2017” EMCDDA Publication: (PDF) ↩︎

  9. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction, “The misuse of benzodiazepines among high-risk opioid users in Europe” EMCDDA Article ↩︎